08. oktober 2009 - 23:00
Efterår og vinter med masser af rusk og regn giver udfordringer, når det kommer til gulvbelægningen på et væld af skoler, institutioner, arbejdspladser, i butikker, på hoteller og i restauranter samt i offentlige bygninger lige fra hospitaler, sportshaller til biblioteker, der får besøg af mange travle fødder hver dag. Et linoleums- eller vinylgulv kan hurtigt komme til at se snavset og trist ud lige ved hovedindgangen, og det er her, at Coral kommer ind i billedet.
Coral har nemlig gennem de sidste 40 år specialiseret sig i at finde den bedste gulvløsning til indgangspartiet, hvor folk kommer direkte fra gaden.
- Coral føles som et tæppe, men fjerner 90 % af al snavs og fugt fra skoene, uden at du af den grund kan se det på gulvet. Det betyder også, at når snavset bliver samlet på et lille areal i indgangspartiet i bygningen, bliver det lettere og hurtigere at gøre rent, og gulvbelægningen i resten af bygningen får en meget længere levetid. Faktisk er en af Coral-typerne, "Coral Grip", så slidstærk og upåvirket af vejr og vind, at du kan lægge det som en måtte udenfor bygningen, siger marketingansvarlig Liisa Vartiainen Lauenborg fra Forbo.
- Vi er glade for at have overtaget produktionen og distributionen af både Coral og Flotex, der begge supplerer og gør vores linoleums- og vinylkollektioner komplette og endnu stærkere, siger Liisa Vartiainen og uddyber:
- Det handler om, at imødese alle de behov, som er i rummet, og planlægge gulvbelægningen ned til mindste detalje for at skabe de bedste vilkår for både medarbejdere og besøgende på en arbejdsplads; derfor har vi nu gulvbelægning til enhver lejlighed. Det kan være hensigtsmæssigt at lægge den slidstærke og smudsafvisende Coral i indgangspartiet på en travl arbejdsplads eller bruge en måtte til at beskytte linoleumsgulvet mod fugt og støvler, som kommer lige ind fra en vinterdag, siger Liisa Vartiainen.
Coral findes i mange forskellige farver og mønstre og i kollektioner med forskellige egenskaber, alt efter om produktet skal ligge udenfor bygningen eller helt inde foran receptionen - ligesom man også kan få Coral med eget logo eller infografik.
- Uanset hvilken Coral kollektion, der vælges, så er Coral helt eminent til at fjerne og skjule snavs, så man ikke konstant behøver at støvsuge eller tørre gulvet over for at bevare indtrykket. Når snavset er banket godt af, er vi klar til at rulle linoleum ud for dine fødder. Nu er vi helt inde i hjertet af bygningen, for eksempel på kontorerne, i gangarealerne, i mødelokalerne, i restauranten, mellem hylderne på biblioteket eller på besøg på en patientstue på hospitalet, fremhæver Liisa Vartiainen Lauenborg.
- Linoleum er stadig vores kerneprodukt, og det perfekte valg for alle, som ønsker at skabe et godt og sundt indeklima. Materialet er nemlig 100 procent naturligt. Og når du samtidig vælger Coral, åbner det op for at bruge linoleum på endnu flere arbejdspladser, fordi skoene er rene og tørre, når de når ind på linoleumsgulvet. Så ved at kombinere linoleum og Coral får man det bedste fra naturen blandet med det bedste fra videnskaben. Desuden er kollektionerne design- og farvemæssigt afstemt efter hinanden med henblik på at opnå synergier ved at kombinere alle vores produktkategorier, betoner Liisa Vartiainen Lauenborg.
Linoleum er ikke bare naturligt, det er også slidstærkt og let at holde rent. Og i den nye Global 3 kollektion har Forbo samlet en mangfoldighed af sprudlende designs og indbydende farver. Kollektionen er intet mindre end verdens største kollektion af linoleum, fordi den rummer alle Forbos tre kollektioner: Marmoleum, Artoleum og Walton. Der kan vælges mellem banevarer og fliser, og det er ifølge Forbo oplagt at kombinere de to.
En af de største udgifter ved et gulv er rengøring og vedligehold. Derfor er hele Global 3 kollektionen belagt med Topshield, der er en vandbaseret overflade-finish, som sparer dig kræfter, tid og ikke mindst penge på rengøring. Overfladen sikrer nemlig, at gulvet er meget let at holde fri for smuds og bakterier og kræver et minimum af vedligehold.
- Ved at vælge linoleum sikrer man ikke blot et godt indeklima, men man hjælper også miljøet udenfor. Linoleum er nemlig CO2-neutralt - det betyder, at miljøet ikke bliver belastet, når vi fremstiller eller bortskaffer linoleum. Det eneste, linoleum ikke rigtigt kan klare, er omgivelser, hvor gulvet ofte er i kontakt med vand, f.eks. i badeværelser, i industrikøkkener og på operationsstuer. Der er vinyl det rigtige valg, og også her har Forbo et stort udvalg af farver, designs og ikke mindst funktionelle løsninger som skridsikre gulve etc., siger Liisa Vartiainen Lauenborg.
En anden løsning til gulvene er Flotex, som er til dem, der leder efter en holdbar belægning med de gode egenskaber fra et tæppe.
- Flotex er lunt, lyddæmpende og skaber en varm atmosfære i rummet. Men selv om Flotex har en fløjlsblød tæppeoverflade, får man et gulv, som kan tåle snavs, vand og slid, hvilket traditionelle gulvtæpper ikke kan. Når man vælger Flotex, vælger man også automatisk en god hygiejne. Flotex er vandtæt og tæppets konstruktion gør, at man let kan rengøre med støvsuger eller vask helt ned til luvens bund, forklarer Liisa Vartianen Lauenborg og tilføjer:
- Det betyder, at det britiske allergiforbund har godkendt Flotex, fordi tæppet er et sundere valg end traditionelle tæpper. Og selvfølgelig finder man også Flotex i et væld af farver og spændende mønstre, der kan give den sidste finish på arbejdspladsen.
1. Skrabezonen: Den første belægning beskytter mod snavs og starter allerede udenfor bygningen og/eller lige indenfor. Her skrabes det groveste snavs af skoene.
2. Absorptionszonen:Denne belægning kommer direkte efter indgangspartiet i en bygning. Her fjernes fugt og finere snavspartikler fra skoene.
3. Cirkulationszonen:Gulvbelægningen i receptioner, korridorer og trapper op til første sal skal være konstrueret til at klare tung trafik og intensiv rengøring. Dette område vil blive udsat for den resterende snavs og skal rengøres ofte for at bevare ydeevnen og det smukke udseende samt sikre, at gulvbelægning i resten af bygningen holdes ren og fri for snavs.
Coral optager 90 % af al udefrakommende snavs og fugt, hvilket betyder, at der kan spares op til 65 % på rengøringsudgifterne til vedligeholdelse af gulvene. Derfor er Coral den perfekte løsning til indgangspartierne i en bygning. Faktisk viser undersøgelser, at ingen andre tekstiler klarer udfordringerne så godt, anfører Forbo.
Linoleum er et rent naturprodukt, der består af linolie blandet med harpiks, kalksten, træmel og naturlige farver. Det betyder blandt andet, at linoleum er med til at sikre et godt indeklima.
Vidste du at ...
Op mod en fjerdedel af Europas befolkning - eller 80 millioner mennesker - lider af en eller anden form for allergi. Mange har problemer med indeklimaet, men ved at vælge et linoleumsgulv, vælger man en naturlig løsning, der tilmed sikrer et godt indeklima.
Byggeplads.dk er et førende specialmagasin inden for byggeri, arkitektur og indretning med en enestående præsentation af byggerier i Danmark. Læs mere …
Byggeplads.dk er et stærkt on-line medie med mange år på markedet med formidling af nyheder inden for
bygge- og arkitekturbranchen.
Interesserer du dig for indretning? Så besøg Office+Design
Er du helt rundt på gulvet? Så besøg Magasinet Gulv